Artikel

Der er gået lidt tid siden den sidste opdatering af rejsedagbogen. Men her kommer der lidt om vores tur mod Seattele og vores tur til Canada.
Der er blevet kørt rigtigt mange kilometer, men desværre ikke fundet så mange cacher.


Dag 22:
Vi havde sat os for vi skulle rundt og ha fundet en del cacher på denne vores sidste dag i Palm Springs.
Vi kørte lidt rundt på må og få og fandt de cacher der var i området. Efter nogle timer rundt i denne dejlige by, mødte vi en lokal Geocacher ved navnet Pappa Sky. Forst troede vi han var rocker. Han havde et skæg der er lige så stort som banzai_dks og så havde han tatoveringer og øreringe.
Men da han hånede munden og snakkede lød det næsten som en mus. Og han var geocacher. Vi fik en god lang snak om Palm Springs cacher, og de geocachere som har udlagt mange cacher i området.
Han var så flink at fortælle os om en serie cacher der lå ude i nogle bjerge nord for byen. Som kun kunne tages i en 4x4. Der kørte vi ud efter at sagt farvel og på gensyn til Pappa Sky.
Det blev til en rigtig spændende tur ude i bjergene. Og der har garanteret været kanon flot, men det så vi ikke så meget til, da mørket havde sænket sig. Så vi havde nok at gøre med at navigere og finde cacherne.
Man må sige at det var godt vi kørte i en 4 hjuls trækker. Og det var jo en udlejnings bil, så den kan jo køre over alt.
Det blev sent inden vi blev færdige ude i ørkenen. Vi kom ind i en del af byen hvor vi ikke havde været før, så her var der selvfølgelig også nogle cacher vi ikke havde fundet. En af dem lå ved et hotel, men allerede inden vi var begyndt at søge efter den kom der en meget sur dame ud og råbte af os, så vi skyndte os at forlade området igen.
Det blev sent inden vi fik aftensmad og fik fundet et hotel.
Det var en dejlig dag med godt vejr og 83 fundne cacher.

Dag 23:
Denne dag skulle vi bruge til at køre tilbage til Los Angeles for at hente den bil vi skal køre til Seattle i. Så det blev ikke til mange fund, men inden vi forlod Palm Springs skulle vi dog lige logge en WebCam cache. Da tidspunktet ikke passede med at vi kendte nogle der var vågne i Danmark kørte vi op og parkerede ca. 10 meter fra cachen, og så efter om der var trådløst internet i nærheden, det var der sørme, så vi skiftedes til at gå hen til nul punktet og blive ”fotograferet”.
Da vi begyndte vores tur mod Los Angeles kom der regnvejr for første gang på vores tur. Så vi kørte til Alamo hvor vi skulle bytte bilen uden stop.
Vi brugte en del på at få den nye bil, da der var lidt papirproblemer.
Da vi endelig havde fået bilen kikkede vi på hinanden og blev enige om at vi ikke havde noget at blive o Los Angeles efter, så vi startede op og kørte mod statsgrænsen til Nevada.
Her overnattede vi på et kasino hotel.
Det blev til 8 cacher på denne dag hvor vi fik kørt mange kilometer.

Dag 24:
Efter en god nats søvn er det blevet tid til at komme på landevejen igen. Vi startede med at køre mod Las Vegas hvor vi indtog vores morgen/middags mad. Og fik opdateret vores GPSer med cacher til vores tur.
Turen skulle gå mod Colorado. Det er en lang tur, så der skal ligges nogle kilometer bag os hver dag.
Turen gik meget godt, indtil vi på et tidspunkt skulle fra vejen for at finde 2 cacher. Pludselig var der en politibil der blinkede af os og vi blev henvist til at køre ind og pakkere da betjenten gerne ville snakke med os.
Vi fik en god snak med ham, og han ville vide om vi havde våben eller narkotika i bilen. Hvilket vi kunne fortælle ham vi ikke havde. Kort tid efter fik vi lov at køre videre igen.
Mørket faldt på. Og det blev spisetid. Vi fik Panda Express. Kinesisk wok mad. Det var dejligt.
Under vores køretur kom vi op i 2400 meters højde hvor. Der var noget koldere end vi havde været vand til.
Men hvad, der skal jo findes lidt cacher, så vi tog en frakørsel og skulle finde en cache. Men hvad var nu det? Vi skulle vade gennem 30 centimeter sne for at komme frem til cachen. Ikke lige hvad vi havde forventet. Men cachen blev da fundet.
Vi kørte meget langt uden overhovedet at møde en bil. Vejene var faktisk mere øde end en Nordjysk motorvej. Vi ramte også en god gang lavt hængende skyer.
Da vi havde passeret midnat blev vi enige om at finde et hotel. Selv om vi ikke var nået helt til Colorado.
Det blev dagen hvor vi nåede 1000 fundne cacher på vores tur.

Dag 25 og 26:
Vi vågnede tidligt og opdagede at der faktisk var gråt og koldt udenfor.
Det var noget af et sted vi var kommet til, hotellet som vi ikke kunne se for tågen om natten, lå i noget der ikke en gang kan betegnes som en by. Selve hotellet er åbenbart et sted for lastbil chauffører, drevet af lastbil chauffører. Selv stuepigen var en 150 kg tung lastbil chauffør med kasket og det hele. Meget spændene sted.
Nå men der var ikke så meget pjat, vi hoppede ud i den meget kolde bil og begyndte vores tur mod Colorado.
Vi opdagede noget som vi ikke havde set om natten, der lå sne på bjergene som vi skulle køre igennem, men hvor slemt kunne det dog være.
Det viste sig i løbet af dagen at det godt kunne være slemt.
Vi skulle køre igennem en Rocky Mountains, turen startede godt, med sol og næsten ingen vind. Men som tiden gik og vi kom højere op i bjergene begyndte det at blæse mere og det blev koldere.
Og pludselig som lyn fra en klar himmel blev vi ramt af en snestorm.
Endnu en gang var vi glade for vores valg af en stor tung 4x4. Ellers var vi nok ikke kommet i gennem bjergene. Der lå hurtigt over 20 cm sne, og temperaturen faldt til omkring minus 15 grader.

Vi kom endelig gennem bjergene og fik spist noget forsinket frokost.
Efter vi havde spist blev vi enige om at vi hellere måtte komme videre hurtigst muligt. Så der ikke nåede at falde for meget sne. Så bilen blev endnu en gang startet og det gik der ud af, mens sneen faldt tung og hvid. Temperaturen blev desværre ved med at falde som mørket sænkede sig over os.
Efter vi havde kørt et par timer mere kom vi til et sted hvor der stod nogle store skilte og blinkede ude på motorvejen. Disse skilte fortalte at vi ikke kunne køre videre fordi vejen var lukket.
Vi parkerede sammen med en del lastbiler og andre biler for at se tiden an. Det blev hurtigt klart a vejen var lukket på grund af en ulykke. Men hvor lang tid det ville tage var der ingen der vidste.
Vi kørte efter nogle timers venten bilen i læ bag en lastbil, og forberedte os på at sove i bilen.
Vi fik nogle timers søvn, og vågnede ved at trafikken var begyndt at rulle igen. Vejen havde været lukket i næsten 8 timer, og temperaturen var nu minus 18 grader.
Kl. var ca. 4:30 da vi fortsatte vores tur.
Det blev til en meget lang dag med massere af kørsel i mere sne og meget koldt vejr. Og desværre ikke til så mange cacher på grund af vejret.
Det gik heldigvis godt med kørslen og vi fik lagt mange kilometer bag os. Mørket begyndte igen at sænke sig over os. Men vi var heldigvis kommet ud af snevejret og var ankommet til en lille hyggelig by der hed Baker City i Oregon.
Her blev vi enige om at overnatte. Vi fandt et hyggeligt lille hotel, og spurgte hvor vi kunne få en god steak. Vi blev henvist til et lille hyggeligt mikro bryggeri, hvor vi fik en meget god steak og noget godt lokalt øl.
Efter vi havde spist var det blevet tid til at få noget søvn i en rigtig seng.

Dag 27:
Da vi vognene om morgenen var det meget koldt udenfor. Omkring minus 20 grader. Efter at have fået en gang morgenmad på hotellet var det tid til igen at køre mod Washington State. Der var ikke meget sne på vejene, så det gik godt med at komme frem gennem bjergene.
Da vi skule igennem Blue Mountain ramte vi endnu en gang snevejr. Heldigvis var det ikke så kraftigt som noget af de vi havde oplevet.
Vi ankom til Seattle omkring kl. 18:00 og fik fundet et hotel, der efter var det ud i byen og finde nogle cacher. Det blev til en god aften med mange gode oplevelser.
Ved den første cache vi kørte til holdt der en Sheriff få meter fra cachen. Vi parkerede bilen, og ventede lidt. Sheriffen var åbenbart blevet færdig med at surfe på internettet og han kørte. Men meget kort tid efter ankom der en Politibil til stedet og parkerede samme sted. Denne gang var det en politimand der snakkede i mobil der holdt og ”spærrede” for vores ”arbejde”. Men det ville vi ikke lade os forstyrre af, så vi begyndte at søge og fandt hurtigt cachen i lommelygternes skær, kun få meter fra politibilen.
Vi fik den logget og genplaceret, og ventede hvert øjeblik at blive antastet af politibetjenten. Men der skete intet så vi gik grinende tilbage til bilen.
Vi fik fundet mange sjove og gode cacher på denne vores første aften i Groundspeak hjemby.

Dag 28:
Denne dag skulle bruges til at besøge Canada. Så vi kørte tidligt af sted fra hotellet mod Vancover.
Det var en køretur på ca. 2 timer. Vejret var godt og der var omkring 8 grader. Ikke varmt men det var fint til at kikke på byen og finde lidt cacher.
Det var spændende at besøge et nyt land. Men vi var ikke meget imponeret over byen og dens cacher. Så det blev kun til 17 fundne cacher i Canada.
Jeg var ikke klarover at Canada var en del af Kina. Der var rigtigt mange kinesere.
Da mørket begyndte at sænke sig over byen valgte vi at køre tilbage mod Seattle. Da vi nåede grænsen var der ikke meget aktivitet, så vi kom til med det sammen. Da vi kørte hen mod vores bås, blev vi gennemfotograferet og vi fik vist vores pas og fik lov at køre ind i USA igen.
Det blev ikke til mere Geocaching denne dag, så der blev spist lidt aftensmad og så gik turen ellers til vores hotel.

ADVERTISEMENT: