Cachen.dk
Brugernavn:   Password:   Husk mig
Cachen.dk GeoShop.dk
     
 

Artikel

Palm Springs

Dato: 22 jan 2009 10:09 GMT
Nyhedstype: Artikel


Det er blevet tid til endnu en del af Rejsedagbogen. Find ud af om Elmbaek og Sjanten har lavet flere nyheder. Der er blevet fundet lige omkring 800 Cacher.

Det er blevet tid til en lille opdatering fra USA. Denne rejse er ved at gå ind i sin sidste fase. Men det har dog ikke ændret på at vi stadig hygger og os og nyder livet, solen og varmen.

Dag 17:
Dagen startede godt, med nybagte vafler, og kaffe. Og en masse TV om Obama. Det er jo lige op over han skal indsættes. Da vi havde fået stillet vores sult og pakket bilen gik turen mod San Diego. Det var et super godt vejr, solen skinnede fra en skyfri himmel. Det var lige omkring 30 grader midt på dagen.
Da vi ankom til San Diego kørte vi direkte til ”vores” hotel. Vi fik læsset vores bagage af og så var det ud i byen og finde lidt cacher.
Kl. 18:00 skulle vi være til event, hvor vi skulle starte Coin racet. Vi var på den restaurant hvor eventet skulle afholdes kl. 17:45. Der var alle folk allerede kommet og ved at spise. Så det var lidt ”kikset”. Vi dobbelt tjekkede om vi havde set forkert i cache beskrivelsen, det havde vi ikke.
Vi kom ind og fik købt lidt mad, og spiste lidt. Vi fik snakket med lidt af de lokale geocachere, som kunne anbefale os at køre en tur til Palm Springs. Vi fik lagt mønterne til racet, og så var det ellers lidt kedeligt at være til eventet. Det virkede meget ”indspist”, og tror man skulle havde været med til de andre 101 Dalmatiner event for at have fået noget ud af det, så vi listede af igen efter et stykke tid.
Vi kørte så ud i San Diegos gader og fandt lidt flere cacher inden vi kørte mod vores hotel.
Vi blev enige om at næste dag skulle bruges til at køre til Palm Springs for at se på de cacher der skulle være der.

Dag 18:
Vi kom lidt senere ud af hotellet end planlagt, men sådan kan det jo gå. Vi fik kørt nogle PQer over vores rute til Palm Springs og selve byen, og så var vi klar til at køre. Vi kørte der ud af og blev enige om at finde morgenmaden på vejen. Vi kom efter et stykke tid igennem en lille by hvor der var en lille restaurant der havde morgenmad, så vi fik spist og kørte videre mod vores mål.
Da vi havde kørt i ca. en time kom vi til et område med nogle cacher og vi fik taget nogle stykker.
Brian i en log om et bjergområde hvor der skulle ligge en del cacher som man kun kunne komme til med 4x4, det noterede vi os, så kunne vi jo altid kikke efter det, når vi var kommet frem.
Vi havde kun fundet et par cacher mere da vi pludselig så et skilt der viste til området. Så vi blev enige om at prøve kræfter med området.
Vi startede ud i god stil og fik hurtigt fundet stilen i gemme metoderne. Og det fik meget om af på nogle små bjergveje, som faktisk bare var hjul spor mellem klipperne.
Vi kom højere og højere op i bjergene. Det var en fantastisk tur, som bragte os op i 1850 meters højde, gennem mudder og sne. Vi havde 29 grader da vi kørte nede i dalen og nu var sne.
Nedturen blev meget spændende, for mørket var faldet over bjergene og hjulsporet blev dårligere og dårligere. Vi bankede hovedet i loftet på bilen et par gange. Ned det kom vi og ud på en almindelig civiliseret vej igen, og så gik turen ellers mod Palm Springs hvor vi fik fundet et hotel og en god stor bøf.

Dag 19:
Vi vågnede til vores første hele dag i Palm Springs. Det var super godt vejr og ikke en sky for oven.
Det benyttede vi os af og så at komme ud af fjerene. Det resulterede i at vi fandt vores første cache kl. 8:03 hvilket er tidligt i vores målestok.
Vi kom rundt og fik set en masse af denne smukke spændende by. Og jeg må virkelig sige at det er en byg man skal besøge hvis man er i Californien. Der er godt vejr, hyggeligt, smukt og så ligger der en masse spændende cacher. Og det sidste er jo altid en god grund til at besøge en by.
Midt på dagen nåede vi op på 33 grader og ingen vind. Det var super dejligt.
Vi kørte stille og roligt rundt i byen og lokkede lidt cacher. Det blev ”kun” til 103 fundne. Det må vi jo se om vi kan gøre bedre en dag.
Ved midnatstid vendte vi tilbage til vores hotel, der har dejlig udsigt til bjergene. På dette tidspunkt af dagen var der ”kun” 18 grader. Da vi kom hjem til hotellet og fik logget vores fund fandt vi ud af at Elmbaek var røget op som den i Danmark der havde fundet flest cacher. Og at jeg ikke længere er dansk Geocacher, da mine fund i USA har oversteget antallet af mine fund i Danmark. Det var en helt fantastisk dag.

Er der plads til en nanolog i en ammobox?

Dag 20:
Det var dagen hvor Obama skulle indsættes som præsident for USA. Der var ikke om andet i Tv og radio. Så det var godt vi ikke skulle bruge tid på den slags på denne dejlige solrige dag. Igen i dag var der skyfrit og vi nåede igen op på 30 grader.
Vi kørte rundt og fik fundet lidt cacher i Palm Springs, det var super hyggeligt at se endnu mere af denne dejlige by, hvor klimaet er kanon, og der er massere af rigtigt gode cacher.
Vi var lige et hurtigt smut forbi det hus Elvis havde her i byen. Det var et fascinerende hus.
Dagen gik og solen gik ned bag bjergene, men det betød dog ikke at vi stoppede med at geocache. Vi fik spist aftensmad og så ellers kørt lidt mere rundt. Sidst på aftenen kom vi til et sted hvor vandingsanlægget var gået i gang, men det skulle da ikke afholde mig fra at finde cachen. Det gjorde dog at jeg fik et par meget våde bukser. Efter cachen var logget og genplaceret, opdagede vi at Der holdt 5 politibiler og 3 sendevogne på en parkeringsplads ved en Burger King. Der havde åbenbart lige været røveri, men det betyder da ikke at man skal stoppe med at geocache, så vi fortsatte i området som intet var hændt.
Det blev omkring midnat inden vi kom tilbage til vores hotel, og der var der omkring 17 grader.

Dag 21:
Dagen startede ikke alt for godt, internettet virkede ikke, på vores hotel. Og morgenmaden, måtte vi indtage stående, da hotellet er ved at blive renoveret, så vi fik pakket vores sager i bilen og tjekkede ud fra hotellet. Vi havde udset os en tur ude i ørkenen, her var der nogle cacher, og der var lidt overskyet, så det ville nok ikke blive så varmt. Men det gjorde det, selv om der var overskyet kom vi stadig op på 30 grader.
Vi startede vores tur i ørkenen med at tage en cache der har 5 stjerner i tereng, og så gik det ellers ned af derfra. Det et var en helt fantastisk dag i ørkenen, hvor vi fik fundet en del cacher, klatret i bjerge, og set noget af det lokale dyreliv.
Da vi var færdige i ørkenen kørte vi ind til Palm Springs igen, her fik vi fundet et nyt hotel, og ja internettet virker.
Vi blev enige om at vi skulle ud og finde lidt flere cacher og det gik vi gjort. Vi nåede endda op på 102 fund.
Det gjorde vi dog ikke uden at vække lidt opsigt, men det er vi jo ved at være vand til. Vi blev i dag antastet af en vagt, og politiet var også lidt interesseret i os i dag. Vi slap dog uden bøder og tiltaler. Det er et dejligt land at geocache i.
Palm Springs er en dejlig by, med massere af gode cacher. Alt tyder på at hvis der er gode aktive geocachere i en by, og de udligger cacher af en høj standart så hæves standarten for cacherne i byen.
Det er dejligt at se.
vi tager et par dage mere her i byen ser det ud til.


Der vil komme flere opdateringer fra USA. Håber i alle nyder at læsse om vores tur. Vi nyder turen meget.
 
     
     
 

Kommentarer


 
     
IKKE LOGGET IND
Du skal have en bruger og være logget ind, for at kunne kommentere.
 
     
 

Mere Info:

Skrevet af: Sjanten
Kilde: http://www.cachen.dk
Læst 1209 gange.


Nyheder i samme kategori:

» Turen går til USA – VideoDagbog
» Turen går til USA – del 2.
» Turen går til USA – del 1.
» Dag 22 til dag 28
» Palm Springs

Nyheder af samme forfatter:

» Turen går til USA – VideoDagbog
» Turen går til USA – del 2.
» Turen går til USA – del 1.
» Turen går til USA – Indledning del 2.
» Turen går til USA – Indledning del 1.



ADVERTISEMENT:
Denne reklameplads kan blive din!
 
     
Top
Copyright 2003-2007 © InnoWebIT, All rights reserved - Contact - Ansvarsfraskrivelse